gmlhr
gmlhr1d ago
New

Commercial Manager – Cement & Low‑Carbon Solutions

Flere Lokationer / HybridHybridmid
SalesCommercial Manager
0 views0 saves0 applied

Quick Summary

Technical Tools
SalesCommercial Manager

Commercial Manager – Danmark

Cement & Low‑Carbon Solutions

Vil du stå i spidsen for den kommercielle udvikling inden for en af byggebranchens mest kritiske produktkategorier – og drive markedsudviklingen i Danmark med et klart mål om at reducere klimaaftrykket i byggeriet?

Heidelberg Materials søger en Commercial Manager til det danske marked, der kan kombinere strategisk forståelse med stærk kommerciel gennemslagskraft – og som vil spille en central rolle i overgangen til lavemissionsløsninger.

Heidelberg Materials er en af verdens førende producenter af byggematerialer med aktiviteter i mere end 50 lande på tværs af fem kontinenter og over 51.000 medarbejdere globalt. Virksomheden har en ambitiøs dagsorden for at reducere CO₂-aftrykket og investerer målrettet i udviklingen af nye produkter og løsninger, der understøtter byggebranchens grønne omstilling – hvor den indtager en førende position.

I Danmark spiller cementforretningen en central rolle med leverancer til både infrastrukturprojekter, byggeri og industrisegmentet. Samtidig er der et stigende fokus på udvikling og udbredelse af CO₂-reducerede produkter.

Som Commercial Manager får du det samlede ansvar for den kommercielle performance i Danmark. Du driver udviklingen af den eksisterende cementforretning samtidig med, at du opbygger og skalerer markedet for CO₂-reducerede løsninger.

Rollen spænder fra strategisk markedsudvikling til direkte salgsinvolvering, og du evner at omsætte indsigt til konkrete resultater. Du har det fulde ansvar for omsætning, volumen og indtjening og arbejder målrettet med at udvikle og eksekvere kommercielle planer, der understøtter både kort- og langsigtede ambitioner.

Samtidig har du et tydeligt ansvar for at positionere lavemissionsprodukter i markedet i tæt samspil med kunder, interne specialister og øvrige nøgleinteressenter.

Du ejer relationen til virksomhedens vigtigste kunder og fungerer som det primære kommercielle kontaktpunkt for strategiske accounts. Samtidig har du en bred kontaktflade i markedet og arbejder aktivt med både slutkunder, forhandlere, rådgivere og bygherrer.

Du udvikler langsigtede partnerskaber, leder forhandlinger om kontrakter og større projekter og sikrer en værdibaseret tilgang til prissætning og marginstyring. Derudover arbejder du struktureret med forecast, budget og løbende kommerciel opfølgning.

Med høj troværdighed og stærk forretningsforståelse skaber du tillid hos både kunder og samarbejdspartnere og positionerer Heidelberg Materials som en kompetent og fremsynet partner.

En central del af rollen er at drive udviklingen af markedet for lavemissionsprodukter i Danmark. Du identificerer relevante segmenter og projekter, udvikler værdibaserede salgsargumenter med fokus på bæredygtighed, performance og totaløkonomi og understøtter kundernes overgang til mere klimavenlige løsninger. Samtidig bidrager du aktivt til, at produkterne indarbejdes i specifikationer, udbud og større projekter.

Rollen rummer dermed også et tydeligt “market shaping”-element, hvor du er med til at påvirke standarder, specifikationer og anvendelsen af nye løsninger i branchen.

Rollen har mange snitflader og kræver tæt samarbejde på tværs af organisationen – herunder drift, supply chain, teknik, sustainability og finance. Du sikrer sammenhæng mellem kundebehov, produktion og leverancer og bidrager til at videreudvikle kommercielle processer og go-to-market-modeller.

Endelig følger du markedsudviklingen tæt og omsætter indsigt om kunder, konkurrence og regulering til konkrete initiativer, der styrker virksomhedens position i markedet.

Stillingen refererer til Sales Director Northern Europe.

Rollen indebærer en høj grad af tilstedeværelse i markedet med løbende kundebesøg og relationsopbygning på tværs af Danmark. Du kan have bopæl i hele Danmark eller i Sydsverige.

Du har stærk kommerciel gennemslagskraft kombineret med strategisk forståelse og evnen til at udvikle markeder og skabe dokumenterbare resultater – også i markeder præget af forandring og uafklarede strukturer

Vi forestiller os, at du har en solid kommerciel baggrund og erfaring med at drive både vækst og markedsudvikling. Brancheerfaring fra byggematerialer eller beslægtede områder er en klar fordel.

Du evner at arbejde i spændingsfeltet mellem strategi og eksekvering og trives i en rolle, hvor du både sætter retning og selv er tæt på kunderne og salget. Samtidig har du dokumenteret, at du kan skabe resultater gennem langsigtet indsats, fastholde fokus og prioritere rigtigt i et marked i udvikling.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har opnået stærke salgsresultater og erfaring med forhandling samt udvikling af key accounts

  • Har indsigt i det danske bygge- og infrastrukturmarked

  • Har interesse for – eller erfaring med – bæredygtige løsninger og lavemissionsteknologier

Som person er du målrettet, struktureret og analytisk med en stærk drivkraft. Du formår at kombinere et kommercielt fokus på performance og indtjening med evnen til at opbygge tillidsfulde relationer og langsigtede partnerskaber.

Du skaber fremdrift, også når udviklingen kræver det lange, seje træk, og du motiveres af at gøre en reel forskel i en branche under transformation.

Du får en central og forretningskritisk rolle i en international organisation med stærke ambitioner inden for både vækst og bæredygtighed. Rollen giver dig reel mulighed for at præge udviklingen af det danske marked og bidrage aktivt til den grønne omstilling af byggebranchen.

Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, stærk faglighed og en direkte, samarbejdsorienteret kultur – og får betydelig indflydelse på både retning og kommercielle prioriteringer.

Du får stort ansvar og en stilling, hvor du selv har indflydelse på at præge jobbets indhold. Der vil være en grundig onboarding som sikrer, at du hurtigt får fodfæste i Heidelberg Materials.

Heidelberg Materials samarbejder med GML om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner Søren Laigaard-Andersen på telefon +45 20744492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Location & Eligibility

Where is the job
Flere Lokationer / Hybrid
Hybrid — some on-site time required
Who can apply
Same as job location

Listing Details

Posted
June 9, 2026
First seen
June 9, 2026
Last seen
June 10, 2026

Posting Health

Days active
0
Repost count
0
Trust Level
54%
Scored at
June 9, 2026

Signal breakdown

freshnesssource trustcontent trustemployer trust
Newsletter

Stay ahead of the market

Get the latest job openings, salary trends, and hiring insights delivered to your inbox every week.

A
B
C
D
Join 12,000+ marketers

No spam. Unsubscribe at any time.

gmlhrCommercial Manager – Cement & Low‑Carbon Solutions